Forsiden

Privatliv

Privatlivspolitik

Sidst opdateret 15. september 2026.

Hvem er dataansvarlig

Kontaktforældre drives i dag af Christian Rosenbech som privatperson. Der er endnu ikke oprettet et selskab med CVR-nummer omkring produktet. Sker det, opdaterer vi denne side med de nye oplysninger. Du kan altid skrive til christian.rosenbech@gmail.com om dine data eller din konto.

Hvad vi gemmer

Din email og dit fornavn, den avatar eller farve du vælger, og det I selv skriver ind i klassens arbejdsrum: møder, dagsordener, beslutninger, klasseaftaler, arrangementer og klassekassens opsætning. Vi registrerer aldrig hvem der har betalt til klassekassen.

Vi gemmer aldrig oplysninger om børn, elevlister eller øvrige forældre. Det er et grundprincip i produktet, ikke bare en indstilling. Se forsiden.

Hvorfor vi gemmer det

For at kunne levere tjenesten, I selv har bedt om: et sted, hvor kontaktforældregruppen kan planlægge møder og huske klassens aftaler fra år til år. Vi bruger ikke dine data til andet: ingen annoncering, ingen videresalg, ingen profilering.

Hvem der ellers ser dataen

To databehandlere driver appen: Vercel (hosting) og Supabase (database, hostet i Irland). Ingen af dem må bruge jeres data til andet end at drive appen for os. Kommer der flere databehandlere til, for eksempel en e-mailtjeneste, opdaterer vi denne side, før de tages i brug.

Hvor længe vi gemmer det

Så længe klassens arbejdsrum er aktivt. Ved overdragelse til et nyt skoleår bliver det gamle arbejdsrum liggende, så aftaler og erfaringer kan slås op senere. Vil I have alt slettet, jeres eget arbejdsrum eller en enkelt persons konto, så skriv til os. Så gør vi det.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i, få rettet, få slettet og få udleveret dine egne data. Skriv til christian.rosenbech@gmail.com, så svarer vi inden for en måned. Du kan også klage til Datatilsynet.

Cookies

Appen sætter kun én cookie: den, der holder dig logget ind. Den er teknisk nødvendig for at kunne bruge tjenesten, og kræver derfor ikke samtykke. Vi bruger ingen cookies til analyse, annoncering eller sporing.

Sikkerhed

Al trafik går over https. Betaling er ikke slået til endnu, og vi gemmer i forvejen ingen kortoplysninger. Det håndteres i givet fald af en ekstern betalingsudbyder.

Ændringer

Ændrer vi noget væsentligt, opdaterer vi datoen øverst på denne side.